ARTIST STATEMENT

       ARTIST STATEMENT – Suzanne Stokholm, 2022

Jeg tog afgang fra Aarhus Kunstakademi i 2019 og har gennem en årrække haft flere kursusophold på Holbæk Kunsthøjskole. Mit kunstneriske arbejdsområde er det iscenesatte fotografi og installation. Mit arbejde tager afsæt i forskelligartede arkitektoniske rum, som jeg selv skaber og som jeg med lys og fotografi kan ’twiste’ i forskellige stemningsmæssige retninger. Jeg er optaget af psykologiske rum og hvordan virkeligheden på samme tid kan opleves som tiltrækkende, smuk og spændende og samtidig kan være uhyggelig, lumsk og utryg. Mine fotos har ofte flere lag, som kan være modsatrettede eller komplimentære, og som også kan skabe usikkerhed og ambivalens hos beskuere, der forsøger at aflæse billedernes indhold og tematikker.

Jeg benytter kulisser, som jeg selv opbygger af forskellige flade materialer, der udskæres med sav og lasercutter. Jeg bruger ofte farvet plexiglas for at forstærke lyset, stemningen og koloritten i mine fotos. I rummene installerer jeg også ofte objekter og naturmaterialer, som fungerer som fortællende og affektionsskabende elementer og ind imellem også som destabiliserende og skalaforskydende genstande.

De fleste af mine rum ser umiddelbart perfekte, autoritære og uigennemtrængelige ud, men ser du godt efter opdager du, at der er små revner og sprækker mange steder. Kulissen bliver tydelig og du erkender lidt efter lidt, at rummene er konstruerede og bedrageriske. Det hele er facader og tynde vægge uden materiel vægt og substans. En kunstig rummelighed med uendelige forskydninger i en verden af tilsyneladende æstetisk overskud og arkitektonisk storladenhed. Flere steder ligger organisk materiale midt i et rum og minder om naturen uden for og om alt det forgængelige og beskidte som disse perfektionistiske og overdrevent syntetiske kulisser slet ikke synes at kunne rumme.


Det er relevant at se mine fotografier og installationer som manifestationer af indre psykologiske universer, der undersøgende, nysgerrigt og gennem et voksent æstetisk blik, beskæftiger sig med barndommens traumatiske oplevelser. Det er mit håb at beskueren vil genkende aspekter af sig selv i fotografiernes stemningsfulde og tvetydige universer. Jeg tror på, at vi alle gemmer på lyse og mørke minder og at det er vigtigt at gå på opdagelse i dem. Jeg er optaget af outsiderpositionen, fordi den er så velkendt for mange. Særligt ensomheden og mørket i os kræver mod, da det er stærkt tabuiseret i vores kultur. Jeg forsøger at give mit eget mørke en visuel form og et kunstnerisk udtryk for at generobre og integrere det tabte - og ikke mindst for at kunne dele det med omverden. Sorgarbejde er altid i virkeligheden relationelt og det også et kærlighedsarbejde som derfor ikke bør foregå i det skjulte.