|
Vor tids jomfru Maria.
4 kvindelige kunstnere udstiller i Galleri Stokholm d.6.-23.december-08, med fernisering lørdag d.6/12 kl.12-15
Værkerne giver et bud på vor tids jomfru Maria. Der reflekteres over kvindelighed, kvinders krav til sig selv og hinanden, skønhed, seksualitet, kvinders frihed og længsel.
Udstillingen lægger op til, at beskueren selv kan reflektere over kvindelighed i vore dage. Til ferniseringen er kunstnerne tilstede, og man kan vende sine tanker med dem. Publikum kan til ferniseringen hænge deres bud på vor tids jomfru Marie på et juletræ, der er opstillet på hjørnet af Vestergade og Nygade. Det kan være et kort, en tekst, et foto eller ligende.
Juletræet bliver efterfølgende en del af og udstillingen. Galleriet søger at inddrage publikum, så beskueren får mulighed for at være en del af kunsten. For kunst har den mulighed, at den kan formidle holdninger, og dermed danne baggrund for samtale, og dermed berige os.
Borghild Thyri er normand og uddannet grafisk formgiver i Oslo. Hendes værker er non-figurative og handler om kvinders længsel og savn efter lykken.
|
Vivi Rasmussen er privat-elev hos Peter Carlsen. Hendes værker er figurative. Værkerne handler om pyntelighed. Vivi Rasmussen har reflekteret over, om Maria mon findes i alle kvinder uden konformitet.
Jane Blichfeldt er uddannet reklametegner. Værkerne er figurative. Hendes Maria anno 2008 har en blomstrende seksualitet, har føring i eget liv og har udskiftet Helligånden med tømmersvenden.
Suzanne Stokholm er galleri-ejer.Hendes værker er figurative, og handler på den ene side om kvindelighed, bratz-dukke fænomenet som en seksuel påklædningsdukke, der er hængt op i køkkenet ved siden af piskeriset. Og på den anden side om kvindelighed bag sløret,- ligestilling med et globalt udsyn. |